Facadedøre i plast


Facadedøre i plast – læs nedenstående info om produktet.

Facadedøre

Produkt:
Facadedøre i plast med karm og ramme fremstillet af ekstruderede PVC- profiler med 3 kamre. Profilerne er RAL-godkendte og under løbende kvalitetskontrol fra Dansk Vindues Verifikation.

Materiale:
Råvaren er en speciel udviklet, hård og slagfast PVC, stabiliseret med en letmetal-forbindelse CaZn. Materialet indeholder hverken tungmetaller eller blødgørere.

Anvendelse:
Facadedørene finder anvendelse i alle typer af byggeri, både nybyggeri og renovering.

Konstruktioner:
Facadedørene udføres med stuksvejsede hjørner i henholdsvis karm og ramme. Profilernes hovedkamre er forstærkede med specialprofileret, galvaniseret stålindlæg.

Facadedør i plast leveres som standard med bundstykke af aluminium, men kan alternativt leveres med fiberbundskinne. Døren er monteret med korrosionsfrie hængsler. Specialbeslag med flerpunktlukke giver optimal tæthed og sikkerhed. Systemlås med cylinder kan indbygges efter behov.
Facadedøren udføres med dobbelt tætning i henholdsvis karm og ramme og opfylder derfor selv de strengeste krav m.h.t. tæthed for vind og regn i henhold til DS/- EN 42 samt DS/ISO 8272. Tætningslisterne, der er fremstillet af enten TPE eller silikone, kan udskiftes om nødvendigt.

Der anvendes tør glasisætning med glasbånd fremstillet af enten TPE eller silikone. Glaslister monteres indvendigt. Glaslister leveres med co-ekstruderede tætninger. Kombinationer af flere typer af glasbånd og glaslister muliggør glastykkelser på: 4 mm, 20 mm, 23 mm, 30 mm og 36 mm.
Ligeledes er der mulighed for isætning af isolerede fyldingspaneler i forskellige tykkelser og udførelser.
Facadedøren udføres efter ønske som ud- eller indadgående, som enkeltelementer, sammenkoblet med sideparti eller som dobbeltdør med gående post. Sammenkobling er også mulig med andre typer af elementer. Der er mulighed for delinger med henholdsvis vandrette og/- eller lodrette post-/sprosse profiler i forskellige dimensioner.

 

Du kan også læse mere om plastdøre og fordelene ved plast døre.

Bestil en gratis opmåling og et uforpligtende tilbud til en særdeles konkurrencedygtig pris!

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte ostelefon 5486 0931 i vores åbningstider – og du er ligeledes velkommen i vores showroom.