Dannebrogsvinduer i plast


Dannebrogsvinduer- læs nedenstående info om produktet.

Dannebrogsvinduer

Produkt:
Dannebrogsvinduer i plast med karm og ramme fremstillet af ekstruderede PVC-profiler med flere kamre. Vinduet leveres med 70 eller 120 mm karm. Profilerne er RAL-godkendte og under løbende kvalitetskontrol fra Dansk Vindues Verifikation.

Materiale:
Råvaren er en specialudviklet, hård og slagfast PVC, stabiliseret med en letmetal-forbindelse CaZn. Materialet indeholder hverken tungmetaller eller blødgørere.

Anvendelse:
Dannebrogsvinduer og sammenbyggede vindueskonstruktioner egner sig særdeles i private ejendomme, sociale- og offentlige bebyggelser, parcelhuse, samt ved renoveringer af ældre byggeri.

Konstruktioner:
Smalle karm-, post- og rammeprofiler giver optimal lysåbning. Udvendig er karm, post og ramme i samme plan – altså uden overfals. Rammeprofilens fals med skrå affasning og den indvendige glaslistes profiliering gør, at dannebrogsvinduet har samme udseende som “gamle” traditionelle vinduer af træ. Vinduerne med 120 mm karm kan leveres med dekorationsprofil på indvendig side. Vinduerne udføres med stuksvejsede hjørner i henholdsvis karm og ramme. Profilernes hovedkamre er forsynede med specielle forstærkningsprofiler. Vinduerne kan leveres med paskvillukning eller traditionelle anverfere.

Dannebrogsvinduet har traditionelle, sidehængte udadgående vinduesrammer. Vinduet kan leveres med specialbeslag, som muliggør pudsning og anden rengøring indefra. Vinduet udføres med indvendig tætning i karmen og opfylder selv de strengeste krav m.h.t. tæthed for vind og regn i henhold til DS/EN 42 samt DS/ISO 8272.
Der anvendes tør glasisætning med grå glasbånd fremstillet af TPE. Tætningslisterne kan udskiftes om nødvendigt. Kombinationer af glasbånd og glaslister muliggør en glastykkelse på 23 mm.
Dannebrogsvinduerne leveres som enkelt-elementer, men sammenkobling er mulig, også med andre typer af elementer. Der er mulighed for delinger med henholdsvis vandrette og/eller lodrette post-/sprosse profiler i forskellige dimensioner.

 

Du kan også læse mere om plastvinduer og fordelene ved plast vinduer.

Bestil også en gratis opmåling og et uforpligtende tilbud til en særdeles konkurrencedygtig pris!

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte ostelefon 5486 0931 i vores åbningstider.